Leder i Mariesminde.. det er det hele værd!
Kunne du tænke dig at være leder i Mariesminde Spejdergruppe?.. gruppen er præget af et stærkt fællesskab lederne imellem og vi har en god blanding af erfarne aldre, unge rovere, forældre som selv har været spejdere og dem som bare aldrig har sluppet det..:-)
Som leder i grupen kan man være med på flere måder. Der er enhedslederne som har ansvaret for den enkelte aldersgruppe, enhedsassistenter som er med i planlægningen og til ale de ugentlige spejdermøder. Så er er der gruppeassistenter der deltager i planlægningen af de større gruppearrangementer som Åbent Hus, gruppeweekender, Nytårsopstart, byggeprojekter m.m. og endelig kan man som specialist byde ind med særlige kompetencer til enkelte arrangementer… så mulighederne er mange.
Vi vil gerne have dig med også, og du har mulighed for at prøve det af og se om det er noget for dig. Kontakt gruppeleder Susanne Feldt Jørgensen på sfj@sam.sdu.dk hvis du vil høre mere.