Kategorier
Bæver Familiespejd Forsideaktivitet Junior Leder Nyhed Rover Senior Trop Ulve

Hjemmespejd

Her på siden vil vi løbende opdatere med flere nye hjemme-spejderaktiviteter – de nyeste øverste – men bare scroll ned og find inspiration til hvad du skal bruge næste weekend eller eftermiddagen i morgen på….

24.01.2020 – Pionering – sammen hver for sig… EN BRO på tværs af grunden…

Junior-trop lederne har pioneret den første trebuk bagest på spejdergrunden og det er nu en fælles opgave at få pioneret en bro på tværs af hele grunden…. udfordring: Vi vil gerne kunne gå 1/2 meter over jorden fra den ene side til den anden…

Så ta alene eller med en enkelt eller to spejder-boble-ven en eftermiddag/aften i spejderhytten og bind den næste eller fem rafte på…eller byg den næste trebuk ved siden af… det er kun fantasien der sætter grænser for vores bro 🙂 – der ligger tov fremme ved indgangen som I kan bruge, rafterne står hvor de plejer… og VIGTIGT!! – I må ikke samles mere end 5 deroppe så hvis der er andre igang, må I ikke gå ind på pladsen

24.01.2020 – Hjemmespejdmærket

Fik du ikke taget mærket i foråret/sommers? Så kan du nå det endnu…

Alle kan være med – FamilieSpejd, bævere, ulve, junior, trop og seniorer… til at tage det flotte HJEMMESPEJD mærke… Vi har stadig en del mærker tilbage, så vi håber nogle har lyst til at være med 🙂 Reglerne er simple – I skal løse 8 ud af de 10 nedenstående opgaver (I vælger selv) – og sende foto dokumentation til Susanne på sfj@sam.sdu.dk SAMLET med billederne…

Opgaver:

1. Bind et venskabsknob med 2 forskellige strømper

2. Lav bålmad med din familie

3. Læg din bror, søster, forældre i aflåst sideleje

4. Skriv dit navn i morse med naturting (fx kogle=prik, gren=streg osv. ) de mindste spejdere kan samle mindst 12 naturting til natur-kimsleg

5. Lær en spejdersang fra spejdersangbogen udenad (eller en I kan finde på nettet..)

6. Snit en perfekt snobrødspind

7. Lav en pakkeliste til sommerlejr

8. Find brændsel til bål – nr. 1,2,3… (optænding, kviste, tyndt kløvede)

9. Sy din sidste årsstjerne på uniformen/tørklædet (eller hvis der mangler andre mærker…)

10. Lav en gips støbning af et dyrespor

20-01-2020 – Tegn et kort over hvor du bor…

Find et stykke papir, en blyant og et hårdt underlag, fx. en plade, en bog, et skærebræt… og gå ud på fortovet hvor du bor, og begynd! Opgaven kan gøres nemmere eller sværere afhængig af alder, men alle kan være med, fra Familiespejd til seniorspejdere…

Så tegn hvor du bor, omridset af dit hus, din grund, din vej, alle husene/naboerne på din egen vej, vejene i et areal af 200 meter omkring dit hus med placering af hvor du bor…. trop/senior kan angive målestok, signaturer etc…. de yngste kan tegne træer, vejskilte, huse mm. – Vi glæder os til at se en masse flotte kort! – må meget gerne enten sendes til Susanne på sfj@sam.sdu.dk eller opload selv på spejdernes facebook side… så deler vi et par stykke af dem