Tilmelding til Spejdernes Lejr 2022 er nu åben – Tilmeld jer inden 20. april

Klik her og find tilmeldingen til din enhed

https://spejderneslejr.dk/da/om-spejdernes-lejr

Spejdernes Lejr 2022 foregår i Hedeland Naturpark, som er anlagt oven på gamle grusgrave fra 60erne og fremstår i dag som et flot naturområde med søer, kanaler, sletter, skove og bakker. Hedeland Naturpark ligger, hvor Høje-Taastrup, Greve og Roskilde kommune møder hinanden. De tre kommuner indgår i tæt samarbejde om lejren. Lejrens tema er ”Fælles om fremtiden”. Et tema, som skaber rammerne for arbejdet både før, under og efter lejren. Fælles om fremtiden er valgt, fordi vi som spejdere tager ansvar for vores klode, menneskerne på den og vores fælles fremtid. Derudover samarbejder spejdere både på tværs af aldersgrupper, spejderkorps og lande. Som spejdere er vi et fællesskab, som løfter hinanden og løser udfordringer, som måtte opstå. Lejren er arrangeret af de 5 spejderkorps i Danmark, men der kommer spejdergæster fra både ind- og udland og vi forventer at blive ca. 40.000 deltagere i alt.

På lejren bor vi på lejrplads sammen med ”egne” spejdervenner og ledere fra Mariesminde. Lejren finder sted i uge 30/2022;

Junior, trop og senior – hele lejren lørdag d. 23. juli – søndag d. 31. juli 2022

Ulve fra onsdag d. 27. juli – søndag d. 31. juli 2022

Bævere og Familiespejd – mandag d. 25. juli – onsdag d. 27. juli 2022 

Fuld pris for lejren er henholdsvis 2250,-/1520,- kr. men Mariesminde Gruppe giver et deltagertilskud på baggrund af fælles lodsedlesalg mm., så prisen for deltagelse bliver for de enkelte enheder;

Junior, trop og senior (hele lejren)                 1.250,- (forventer vi)

Ulve (ons-sønd)                                               900,- (forventer vi)

Bæver og Familiespejd (1voksen+1spejder) 900,- (forventer vi)

☺ Priserne er incl. lejrmærke, aktiviteter, ophold, mad, og transport.

Tilmelding skal ske senest d. 20. april 2022 – Vi håber at rigtig mange kommer med! – Det bliver en kæmpe oplevelse!








Adresse:

Mariesmindevej, 4, 6000, Kolding