Kom til Åbent hus ved Mariesminde Spejderne

KFUM-spejderne i Mariesminde/Dalby indbyder til Åbent Hus, så du og dine forældre kan se, hvad vi laver, når vi er til spejder.

Vi holder Åbent Hus søndag den 20. august 2023 kl. 13-16 på Mariesmindevej 4. Bare kom og vær med!

Som spejder er du en del af et stort fællesskab, du lærer praktiske færdigheder som at tænde bål og lave mad, gå på løb, være på spejderlejr, selv finde vej på et kort, bygge med reb og rafter og meget andet. Vi udfordrer og udvikler børnene til selvstændige unge mennesker, som kan tage ansvar, være en god ven, og en der passer på naturen og udnytter den optimalt.

I Mariesminde kan man blive spejder fra 0. klasse.
Så ta’ dine venner med.… og kom og hør mere…

Mødedage
Bæver (0. + 1. klasse) Onsdage kl. 17:00-18:15
Ulve (2. + 3. klasse) Tirsdage kl. 18:30-20:00
Junior (4. + 5. klasse) Onsdage kl. 18:30-20:30
Trop-senior (6. – 9. klasse) Onsdage kl. 18:30-20:30
Senior (+14 år) Onsdage kl. 18:30-20:30 + efter aftale
Roverklan (+17 år) Efter aftale

Spejdermøderne starter op i uge 34, dvs. fra tirsdag d. 22. august.

Er du måske som ung/voksen interesseret i at være frivillig leder ved spejderne??? – så kom endelig forbi til en snak også, om mulighederne i spejdergruppen.

Hvis I har nogle spørgsmål, er I velkommen til at ringe til gruppeleder Tomas Vahlkvist på 20 13 21 99.








Adresse:

Mariesmindevej, 4, 6000, Kolding