Kategorier
Nyhed

Covid19 – Opdatering

20. marts 2021
Så blev det udendørs forsamlingsloft til bl.a. spejderaktiviteter hævet til 50 personer – så det betyder at bl.a. ulve og junior/trop/senior ikke behøver at være delt fra på mandag d. 22. marts. De store har dog allerede meldt en plan for nye mødesteder ud, så hold øje med om der bliver kommunikeret ændringer ud i forhold til det. Vi ses til spejdermøder 🙂

10. marts 2021
SÅ blev det også muligt for os at åbne op, og vi glæder os MEGET til at se alle spejdere og ledere igen, til spejdermøde fra mandag d. 15. marts ved spejderhytten. Retningslinierne er følgende; udendørs aktivitet og med et forsamlingsantal på max 25 personer. Det betyder at ulvene bliver delt i to hold, ligesom junior. og tro/senior også deler sig, så de skiftes til at være på spejdergrunden, og andre steder, skoven, Houens Odde mm.

26. Februar 2021
Udendørsaktiviteter må starte op igen, og det gælder også for spejderne se mere her på KFUM Spejdernes hjemmeside; https://kfumspejderne.dk/spejderliv/temaer/covid-19-1/ .
I Mariesminde venter vi dog lige lidt, og følger udviklingen i smitten på skolerne i Kolding – men vi skal nok give spejdere og forældre besked, så snart vi åbner.

25. Januar 2021
Nu nærmer vi os en genopåbning… det bliver dejligt – og regeringen har meldt ud at det nu er uligt for foreninger med udendørs aktivitet at begynde at åbne op. For Kolding området er der dog stadig en forhøjet smitterisiko og dermed usikkerhed på, hvornår skolerne også må åbne igen, ligesom vi afventer nærmere retningslinierne fra både kommune og korpset, hvad åbningen betyder for os. Så vi må ha lidt tålmodighed endnu – og vi åbner IKKE for fysiske spejdermøder her mandag d. 1. marts… 🙂 men vi skal nok holde spejdere og forældre opdateret, så snart vi ved mere.

14. Januar 2021
Med regeringens udmelding den 13. januar 2021 blev de gældende restriktioner forlænget frem til og med den 7. februar 2021. Det betyder desværre også fortsat at vi ikke kan gennemføre spejdermøder. I kan se mere omkring Kolding Kommunes udmelding her: Se mere i nyhed på Kolding Kommunes hjemmeside: Nyheder Fritid og Idræt. Men se i istedet de Hjemmespejd aktiviteter som kommer til at være på nettet og på facebooksiden – de bliver løbende opdateret 😉

02. Januar 2021
Med de forlængede restriktioner er alle foreningers aktiviteter også fortsat lukket ned. Det betyder desværre derfor at spejdermøderne først starter op igen efter d. 17. januar så fremt der åbnes op der. Vi holder jer opdateret her på siden samt med mails til alle medlemmer. Pas på hinanden, vi glæder os meget til vi kan starte almindelige spejdermøder op igen.
Godt Nytår! Mvh lederne

14. dec. 2020
Kolding kommune har desværre bedt foreninger om at lukke ned nu pga. stigende smittetal. Det følger vi selvfølgelig også i Mariesminde. Så spejdermødet er derfor aflyst på onsdag og vi ses igen efter nytår.
Rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle
Sph lederne

24. oktober 2020
Vi afvikler fortsat spejderaktiviteter jævnfør retningslinjerne fra kulturministeriet.

Som forening tager vi COVID-19 meget alvorligt og følger til en hver tid de gængse retningslinjer for COVID-19 fra Kulturministeriet.

Retningslinjerne for KFUM-Spejderne kan findes her
De generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan findes her
Retningslinjerne fra Kulturministeriet kan findes her for indendørsaktiviteter samt for udendørsaktiviteter

For at kunne overholde retningslinjerne gælder følgende for os:

  • Spejdermøder afvikles i videst muligt omfang udendørs
  • Der må på intet tidspunkt være mere end 50 spejdere på samme matrikel     
  • Afvikles dele af spejdermøder indendørs, så gælder følgende:
  • I hvert lokale skiltes på døren med, hvor mange personer, der maksimalt må være i lokalet. Det betyder at der er 4m2 pr person til enhver tid.
  • Alle over 12 år bærer mundbind ved indendørs aktivitet, med mindre der er tale om bespisning.
  • Overflader rengøres ofte med specielt fokus på kontaktpunkter

Desuden følger vi de gængse anbefalinger vedr. hygiejne og afstand:

  • Bliv hjemme hvis du er syg eller har været i nærheden af en, der er smittet med COVID-19
  • En god grundregel er, at må du komme i skole/på arbejde, så må du også komme til spejder.
  • I videst muligt omfang hold 1m afstand til alle
  • I nogen situationer er dette ikke muligt. Det gælder f.eks. i trøstesituationer
  • Ved sang hold min 2m afstand
  • Grej der deles rengøres i videst muligt omfang mellem hver aktivitet.

Derudover er alle ture med overnatning suspenderet. Det gælder foreløbig frem til og med 1. december.

Pas på hinanden – det gør vi 🙂